Deres verden er østers

Foto af Christopher Intagliata

Jeg har slurvet min del af østers – både østkyst- og vestkystvarianter, med et skvæt citron eller lime, et stænk mignonette eller Tabasco. Men jeg har aldrig tænkt meget over, hvordan østers bliver født, hvordan de er opdrættet, eller endda hvad de spiser. Det er her, Benoit Eudeline kommer ind.

Han er forskningsleder på Taylor Shellfish Farms rugeri i Quilcene, Washington, en lille by på den olympiske halvø. Ved denne klynge af bygninger på den naturskønne Dabob-bugt udklækker han og hans kolleger østers, muslinger og geoducks, og opdrager dem fra mikroskopiske larver til små 'frø', som de sender til gårde. Her er et kig indenfor og udenfor rugeriet.

Benoit Eudeline forklarer østers livscyklus. Bag ham rummer planteskoletanke babyøsters og geoænder eller 'frø'.

Unge østersfrø.

Østers stamfisk, brugt til at producere nye generationer.

Større østersfrø, i en planteskoletank.

Eudeline overvåger pH- og carbonatniveauerne i Dabob Bay for at sikre, at indkommende vand er ideelt for rugeriets beboere.

Om nødvendigt buffer Eudeline det indkommende havvand med natriumcarbonat, som hjælper de bittesmå østers og geoducks med at bygge deres skaller.

Klækkeriet opdrætter mange varianter af alger for at fodre de voksende skaldyr.

Tyve millioner skaldyrslarver kan leve i hver af disse beholdere, før de overføres til planteskoletanke for at vokse til 'frø'.

Geoduck frø, klar til at flytte til gården.

En fuldt udvokset geoduck, brugt som stamfisk.

Endnu en udsigt over Dabob Bay.