Robert J. Lang var kun seks, da han fandt sin første kærlighed – origami – begravet i en stor bog med kunsthåndværk. Som 10-årig besluttede han at konstruere en bedre papirbåd end det traditionelle japanske design. 'Jeg ville have noget, der lignede mere en båd og mindre som en kano med en pyramide på toppen,' siger han - med andre ord et bredere og mere stabilt fartøj. Inspireret af et af hans yndlingsprogrammer, McHale's Navy , designede han en PT-båd, der kunne flyde ned ad åen i hans baghave i Dayton, Ohio.
Som universitetsstuderende, der studerede elektroteknik ved California Institute of Technology i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 80'erne, krævede Lang endnu mere komplekse designs. For at skabe dem var han imidlertid nødt til bedre at forstå origamiens ledende principper.
Origami-kunsten, som japanerne har praktiseret siden mindst det 17. århundrede, har altid været bundet til geometri. At folde et enkelt ark papir på bestemte vinkler er for eksempel hjørnestenen i alle origami-kreationer, fra frøer til giraffer. Det 20. århundrede så nogle praktiserende læger, der forsøgte mere komplicerede designs - inklusive Lang. Han sluttede sig til en voksende indsats for at kodificere principperne for papirfoldning til et sæt matematikbaserede regler. 'Jeg prøvede at lave ting, der ikke var blevet gjort før,' siger Lang.
I stedet for at stole på intuition begyndte Lang og andre ligesindede kunstnere at kortlægge designs med enkle mønstre, der fungerede som byggesten til det endelige stykke. For eksempel kan hver komponent i en skabelse – såsom et insekts ben eller thorax – repræsenteres af en cirkel eller polygon tegnet på et fladt stykke papir og arrangeret, så hver del efter foldning passer korrekt sammen (en fod kan ikke være forbundet med et hoved). Derefter tegnes foldelinjer på papiret for at bestemme, hvor arket skal foldes. Mens disse linjer kan bestemmes ved hjælp af en matematisk algoritme, 'er der mange valg, der virker,' siger Lang. 'Det er baseret på æstetiske overvejelser,' såsom et tyndere eller tykkere ben.
Lang, som udgav sin første origami-bog i 1988, vendte sig til sidst til en computer for at modellere endnu sværere designs og udviklede software som en del af et felt, der nu kaldes computational origami. Med applikationer, der spænder fra kunst til teknik (afhængigt af softwaren), tager computational origami foldning til det yderste, hvilket gør det muligt for en designer at skabe komplicerede strukturer bestående af hundredvis af folder i stedet for de blot snesevis typiske for mere grundlæggende former. 'Han er altid ivrig efter at tage origami til det næste niveau,' siger Erik Demaine, professor i datalogi ved MIT, som arbejder i computerorienteret origami og har samarbejdet med Lang om flere akademiske artikler. 'Han skiller sig ud som en pioner inden for computerorigami.'
Langs Redpath Pteranodon kan prale af et 16 fods vingefang. Skabelsen hænger i Redpath Museum ved McGill University i Montreal, Canada. Høflighed Robert Lang
I 90'erne begyndte et større samfund af videnskabsmænd og ingeniører at lægge mærke til Langs arbejde - og anmode om hans hjælp. Som et af sine første origami-konsulentjob arbejdede Lang på Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, hvor forskere udviklede et rumteleskop med en næsten 200 fods linse. For at passe ind i affyringsraketten skulle enheden foldes kompakt. Ved at bruge en model, som Lang foreslog, byggede holdet en prototype (finansiering til hele projektet manglede). Et andet firma, der fremstiller airbag-simuleringssoftware, søgte også Langs råd. Hans algoritmer modellerede, hvordan man udjævner en airbag, så simuleringssoftwaren kunne måle, hvordan den ville blive udløst.
Et par år senere forlod Lang sit daglige job som laserfysiker for at færdiggøre en bog, han havde overvejet i årevis om matematiske metoder, der blev brugt i origami. På det tidspunkt var der opstået et internationalt samfund omkring computational origami.
I dag fortsætter Lang med at rådgive om origami-baserede designs og rådgiver kunder om, hvordan man folder alt fra forbrugeremballage til medicinsk udstyr. Han har også været involveret i mere kunstneriske bestræbelser, og samarbejdet med en anden origamist om en Mitsubishi-reklame, der indeholdt origami-animation. Endnu en Lang-skabelse - en origami Pteranodon med et 16 fods vingefang – hænger fra loftet i Redpath Museum i Montreal.
Entusiasmen hos drengen, der byggede en bedre papirbåd, er stadig til at tage og føle på, når han taler om spændingen ved at løse tekniske problemer, hvad enten det er i jagten på kunst eller videnskab. 'Jeg oplever glæde ved resultaterne,' siger Lang, som nu har et pænt, grånende skæg. 'Jeg har et meget fuldt origami-liv.'
Man behøver kun at besøge hans baggårdsstudie i det nordlige Californien for at forstå Langs passion. Hylderne er fyldt med håndlavede figurer fra en løve til koi. Hans yndlingsprojekt plejer at være, hvad han end arbejder med på det tidspunkt; lige nu er det en flodhest. Selvom han indrømmer, at dyret ikke er teknisk udfordrende, 'var processen med at folde det sjovt,' siger han. 'Jeg bruger mine dage på at gøre de ting, jeg gerne vil. Det er bare sådan, at det falder sammen med mit levebrød.”